ANR – oprindeligt Aalborg Nærradio – startede 22. september 1983 og er i dag Nordjyllands store kommercielle lokalradio med studie i Aalborg. Kanalen ejes af Det Nordjyske Mediehus og er landets næststørste kommercielle lokalradio. Flagskibet er morgenshowet, der to gange har vundet prisen for årets bedste morgenshow.